
Foråret nærmer sig, og det kan mærkes på de lysere dage, men jeg synes også, at jeg kigger mere efter forårstøj og så småt er klar til at solen kommer mere frem. Det er også naturligt for mig, at finde de lysere forårsfarver frem i garderoben, men selvfølgelig også til neglene. Derfor blev jeg rigtig glad, da jeg så denne lyse farve fra Depend Cosmetic og den skulle altså prøves med det samme. Jeg synes den er super flot og forårsagtig, samtidig med at dækkeevnen er i top :)
Den nye kollektion Game, Set, Match indeholder også stærkere forårsfarver, som jeg ser frem til at bruge, så snart de vinterblege hænder bliver en smule brunere. Jeg er især vild med den orange og den gule farve, som der helt sikkert nok skal blive et hit herhjemme til foråret og sommeren.
Indlægget er lavet i samarbejde med Depend Cosmetic.