Dining tip in Budapest

img_5845 img_5849 img_5852 img_5856 img_5857 img_5862 img_5866 img_5869

Da min veninde og jeg var en weekend i Budapest, havde vi hjemmefra reserveret bord på en Michelin restaurant, da vi selvfølgelig gerne ville prøve det, og samtidig er Budapest også en billigere by at spise i. Og sikke en oplevelse! Restauranten hedder Costes Downtown og det kan helt sikkert anbefales at besøge restauranten, når man er i Budapest! Jeg bestilte en lækker risotto, som var en blanding af perlebyg, ris , grøntsager og parmesan, og til dessert bestilte vi begge “chokolade, chokolade, chokolade”. Man kan jo ikke vælge andet, når denne beskrivelse står på menukortet ;) Der fik vi så den fine skovbund af chokolade mousse, kage og is. Mums!

Derudover fik vi også fine appetizers gennem middagen, så det var helt klart en fantastisk smagsoplevelse! For de to retter, vin og appetizers kom jeg af med lige omkring 450 kroner, hvilket jo er en ret god pris på en Michelin restaurant. Hvis I vil derind vil jeg dog anbefale, at bestille bord hjemmefra, så man ikke ender med at gå forgæves.

Jeg er ved at sammenfatte vores madoplevelser i et samlet indlæg, som jeg deler med jer snarest, hvis I nu står og skal til Budapest :)

Erik Menveds Kro

ccbc71d1-d659-428f-92db-4953f54879f1_zpsqsehdqom 1e3b7748-72c2-4e23-904a-02fa313c7839_zpshmpbugsu 3163d5ee-1066-40e2-b91c-066a5a2d8758_zpsywqo5kthI weekenden var Daniel og jeg taget til Fyn, hvor hans familie var samlet. Efter en hård og selvfølgelig meget vigtig fodboldkamp (læs: årets vigtigste fodboldkamp i familien), tog vi alle ud for at spise en rigtig lækker treretters menu på Erik Menveds Kro i Bogense. Derfor vil jeg lige give et lille tip om denne lækre og ret charmerende kro med på vejen. Jeg beklager billedkvaliteten, men jeg havde kun min telefon med mig og ville altså lige dele menuen med jer. Jeg fik en skøn Carpaccio til forret (det bør jeg forsøge at lave engang!), oksefilet til hovedret og sluttede af med en fantastisk dessert. Nemlig pandekager med vanilje parfait. Mums! Behøver jeg at sige, at jeg var ret mæt efter denne menu? :)

Har I nogle lækre tips til gode spisesteder, må I endelig dele dem i kommentarfeltet, så de kan prøves!

God torsdag aften :)

Restaurant Smag

 photo 4733BC2E-E9BD-4E80-9C1E-4C0467DB9C54_zpste00akvs.jpg

 photo 2267DFA8-87A2-4E08-947F-9D951A839D40_zps28hnmi5d.jpg

 photo 05DB138D-36AA-401C-96A9-C9CA1B0D23F2_zpsho6c61ju.jpg

I sidste måned var jeg med arbejdet på Restaurant Smag, i Ringkøbing, i forbindelse med vores sommerfest. Jeg ville lige tippe jer, om denne nyåbnede restaurant, for det var virkelig noget fantastisk mad! Jeg beklager kvaliteten af billederne, men jeg nåede lige at få et par billeder med telefonen, inden det hele var væk ;)
Jeg var især vild med forretten, som var lynstegt tun. Jeg er normalt ikke så vild med fisk, men denne forret var altså rigtig god. Desuden fik vi også prøvesmagt lækker vin og rigtig gode drinks!

Restauranten er bestemt et besøg værd, og både indretningen og maden er skøn. Det er ikke sidste gang jeg kigger forbi :)

Dining recommendations

 photo fb185f27-30a7-46f1-b7ed-1da39b741d3e_zpsjoxhp5cn.jpg photo ecf9d25e-db91-4725-995e-930edaebffbc_zpswpyj2zsm.jpg photo 2a2c0138-7738-4454-9af4-2ca4bacced09_zpscavaorxr.jpg photo 586fc00a-317a-4373-977c-80b1d9abc1b6_zpsr9gzagd6.jpg photo 017d05f8-19c1-4730-a37b-3c559116129d_zpse5qpkduv.jpg
Jeg beklager billedestormen af lækre madvarer, men sådan har min pinseferie altså set ud – så det har vist ikke været helt skidt ;) Jeg startede fredagen ud i Aarhus med en god veninde, hvor vi havde en rigtig afslappende aften med film og det hele. Lørdag morgen tog vi på Globen Flakket, hvor vi fik en fantastisk brunch buffet med alt for mange lækre valgmuligheder. En kæmpe anbefaling herfra, hvis I nu skulle befinde jer i Aarhus og leder efter en brunch. Deres nutella kan desuden også anbefales ;)

Inden turen gik mod Holstebro igen lørdag eftermiddag, skulle vi selvfølgelig prøve en italiensk is – også selvom om vejret ikke var videre sommerligt. Der anbefalede min veninde Misto, som laver fantastisk is! Jeg er især vild med deres luftige hvide chokolademousse. Den kunne jeg godt “bare” nøjes med.

Søndag aften havde min mor og hendes kæreste inviteret os på Sevel Kro, som altså er et rigtig hyggeligt – og meget lækkert – spisested! Så hvis I er omkring Holstebro eller Viborg engang, kan det helt sikkert betale sig, at vende forbi Sevel Kro. Her har jeg de sidste par gange fået deres Bella Notta, som er en lækker kalvefilet. Og denne gang blev det skam også til dessert, nemlig en lun chokoladefondant. Mums!

Pinseferien sluttede af med en lækker omgang brunch på Nørre Vosborg, sammen med Daniels familie.

Som I nok kan se, har jeg bestemt været mæt hele pinseferien, og jeg har prøvet en masse lækkert mad. Så jeg håber I kan bruge anbefalingerne, hvis I en dag skulle komme på disse kanter.

Hvad siger I til det? Er det et indlæg I gerne vil have flere af?