New in #25

Dining recommendations

 photo fb185f27-30a7-46f1-b7ed-1da39b741d3e_zpsjoxhp5cn.jpg photo ecf9d25e-db91-4725-995e-930edaebffbc_zpswpyj2zsm.jpg photo 2a2c0138-7738-4454-9af4-2ca4bacced09_zpscavaorxr.jpg photo 586fc00a-317a-4373-977c-80b1d9abc1b6_zpsr9gzagd6.jpg photo 017d05f8-19c1-4730-a37b-3c559116129d_zpse5qpkduv.jpg
Jeg beklager billedestormen af lækre madvarer, men sådan har min pinseferie altså set ud – så det har vist ikke været helt skidt ;) Jeg startede fredagen ud i Aarhus med en god veninde, hvor vi havde en rigtig afslappende aften med film og det hele. Lørdag morgen tog vi på Globen Flakket, hvor vi fik en fantastisk brunch buffet med alt for mange lækre valgmuligheder. En kæmpe anbefaling herfra, hvis I nu skulle befinde jer i Aarhus og leder efter en brunch. Deres nutella kan desuden også anbefales ;)

Inden turen gik mod Holstebro igen lørdag eftermiddag, skulle vi selvfølgelig prøve en italiensk is – også selvom om vejret ikke var videre sommerligt. Der anbefalede min veninde Misto, som laver fantastisk is! Jeg er især vild med deres luftige hvide chokolademousse. Den kunne jeg godt “bare” nøjes med.

Søndag aften havde min mor og hendes kæreste inviteret os på Sevel Kro, som altså er et rigtig hyggeligt – og meget lækkert – spisested! Så hvis I er omkring Holstebro eller Viborg engang, kan det helt sikkert betale sig, at vende forbi Sevel Kro. Her har jeg de sidste par gange fået deres Bella Notta, som er en lækker kalvefilet. Og denne gang blev det skam også til dessert, nemlig en lun chokoladefondant. Mums!

Pinseferien sluttede af med en lækker omgang brunch på Nørre Vosborg, sammen med Daniels familie.

Som I nok kan se, har jeg bestemt været mæt hele pinseferien, og jeg har prøvet en masse lækkert mad. Så jeg håber I kan bruge anbefalingerne, hvis I en dag skulle komme på disse kanter.

Hvad siger I til det? Er det et indlæg I gerne vil have flere af?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New in #25