Nails: Ready for Spring!

nails Aftenen bød på et lille negle eksperiment. Jeg går stort set altid med neglelak, men jeg plejer bare have en enkelt lak på, gerne med masser af farve, og så er det ligesom det! Desuden plejer jeg gerne at skippe både underlak og overlak (ups!). Men ikke i aften! Nej, nu skal det altså prøves, men både flere lag farve, lidt glimmer og overlak.
Jeg beklager de mørke billeder, men jeg er uden kamera den næste uges tid, så I fik lige billederne fra mobilen.

Så jeg startede med, at lægge to lag af den flotte lyserøde forårsfarve May fra Chanel. Derefter tilføjede jeg en masse glimmer på to negle. Her brugte jeg Happy Birthday fra Deborah Lippmann. Til slut brugte jeg en overlak, så det hele gerne skulle holde lidt længere :)

Nu er neglene klar til foråret! :)

Holiday planning

holidayplanning
Source: Pinterest

Søndagen er blevet brugt på bedste vis! Jeg har nemlig kigget på mulige sommerferie destinationer, og så drømmer man da helt sikkert om sol, varme og fantastiske oplevelser!
Jeg er dog ikke kommet frem til den endelige destination, men jeg søger helt klart mod varmen – gerne mod det spanske eller italienske. Daniel og jeg har planer om en større rejse næste år, så derfor vil vi gerne “bare” af sted en uges tid i år. Tidligere har vi været på Kreta og de sidste tre år er turen gået til Mallorca. Mallorca er nu heller ikke udelukket i år, men jeg overvejer om vi skal prøve noget andet.

I dag har jeg primært kigget mod Italien, mere specielt Toscana, hvor det vil være at se en masse fantastiske italienske byer og opleve skøn natur. Ellers har jeg også haft kig på Malta og Gran Canaria. Jeg har tidligere været i Italien, men det har enten været i Rom, Venedig eller på campingpladser, så derfor mangler jeg stadig en tur rundt i landet og opleve de skønne omgivelser. Malta og Gran Canaria har jeg heller ikke haft mulighed for, at få besøgt endnu, men det er da bestemt steder jeg gerne vil opleve. Lige nu hælder jeg mest til en uges ferie på Malta, hvor der er mulighed for at opleve øen, samt slænge sig i en swimmingpool eller på stranden.

Har I nogle gode ideer til hvor vi kan tage hen? Både hvor vejret er dejlig varmt, der er strand og kulturelle oplevelser? :)

Lovely Saturday 

 

Jeg beklager de mørke billeder, men jeg var simpelthen nødt til at snuppe et par billeder af de søde hunde fra mobilen :) Så I får dem lige her. Ja, blogindlægget bliver også fra mobilen :)

Lørdagen er blevet brugt på total afslapning, og jeg har faktisk ikke fået lavet det helt store. Men det er også helt okay en gang i mellem. Daniel og jeg har bare slappet helt af, sammen med to dejlige hunde. Så det er blevet til god mad, film, masser af chokolade  og lidt leg med de to trætte hunde ovenfor.

Har I haft en god lørdag?

Easter egg

 photo D51FE382-124B-46F5-B643-5449C7A50FBD_zpsfoyrloy3.jpg photo FFDCF9D2-FFF1-43F2-9947-F66AED80E332_zpsxnahm8tn.jpg
Nu hvor de fleste så småt er på vej på påskeferie, vil jeg da starte med at ønske jer en rigtig god påskeferie! Jeg er selv “kun” gået på weekend, og har lige tre dages arbejde mere i næste uge, inden påsken for alvor kan gå i gang. Jeg må også indrømme, at jeg glæder mig til et par fridage her i påsken.
Dog har jeg stadig været så heldig, at få hele to påskeæg – eller rettere påske gaver ;)
Af arbejdet fik jeg nemlig to fine opbevaringskrukker til køkkenet (bare rolig, påskekyllingerne kan tages af og bruges som pynt) og en æske After Eight. Mums! En rigtig fin måde, at starte weekenden på, og jeg er sikker på det kommer til at pynte fint derhjemme.

Derudover fik Daniel og jeg de lækreste chokolakridser af Daniels forældre. Vi er så heldige, at skulle passe deres søde Sankt Bernhardshund i påsken, mens de er i USA (Og ja, jeg er misundelig!). Jeg drømmer dog om, at det snart er vores tur til at komme ud og rejse. Sydens varme kalder på mig ;) Ellers må det til at blive lidt bedre vejr herhjemme.

Har I påskeferie nu? :)

My domain!

header15032015_2
Hvis I ikke allerede har lagt mærke til det, er der sket lidt nyt her på bloggen i den seneste tid. For det første har jeg fået skiftet min header. Jeg synes billedet er blevet rigtig godt og en del skarpere end den tidligere header. Desuden var det tid til lidt nyt.

Hvad synes I om den?

Derudover begyndte jeg, at undersøge muligheden for at få mit eget domæne (med hjælp fra Daniel, da min computerfærdigheder blev sat på en prøve!). Bloggen har efterhånden været live i over et år, og derfor synes jeg også det var tid til, at få skaffet mit eget domæne, og derved slette den lange sti til bloggen. Jeg er stadig i Bloggers Delight universet, og det er jeg super glad for! Men nu er bloggen på simonebjerregaard.dk – uden bloggersdelight i navnet.
Det gør det alt andet lige lidt nemmere at huske :)
Det første år med bloggen er gået utrolig hurtigt, og jeg er stadig lige så glad for beslutningen om at starte bloggen som for et år siden – jeg bliver faktisk kun gladere for, at jeg startede bloggen.
Tak fordi I læser med! :)

Older posts