Chocolate muffins

bagning

I går stod den på bagning, da jeg kom hjem fra arbejde. Først startede jeg ud med, at bage burgerboller, så vi kunne få burgere til aftensmad. Derudover brugte jeg også noget af portionen til at lave almindelige boller. Opskriften på burgerboller finder I her.

Som en lille dessert fik jeg bagt chokolademuffins med en lille overraskelse indeni. Jeg har tidligere lavet disse muffins med smil chokolade i (som bestemt kan anbefales), men denne gang prøvede jeg med en yankie bar. Det var heller ikke en dårlig kombination.

Opskrift på chokolademuffins (15 stk.)

Ingredienser

240 g mel
150 g sukker
4 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljepulver
2 knsp. salt
50 g kakao
1 æg
3 dl sødmælk
1 dl smagsneutral olie
Chokolade (et stykke pr. muffin)

Fremgangsmåde

1. Bland mel, sukker, bagepulver, vaniljepulver, salt og kakao sammen.
2. Pisk æg, mælk og olie sammen i ca. 1 minut.
3. Rør æggeblandingen sammen med melblandingen, til dejen er ensartet.
4. Fordel dejen i muffinsforme (fyldes lidt over halvt op)
5. Læg et stykke chokolade på højkant i dejen og tryk det lidt ned i dejen. Chokoladen må dog ikke nå bunden i formen, da det også synker lidt, når de bliver bagt.

Bages midt i ovnen ved 200 grader alm. ovn i ca. 20 minutter (små muffins ca. 15 minutter).

God bagelyst :)

 

In the sun

Hej derude :)

Jeg håber I nyder det fantastiske forårsvejr – Det gør jeg i hvert fald! Håber solen bliver ved med at være fremme :)

I torsdags stod den på Comedy Zoo on tour i Holstebro, hvor Martin Høgsted, Torben Chris og Dan Andersen optrådte. Det var virkelig nogle gode shows de fik lavet, og overvejer da også allerede, at finde billetter til næste gang Comdy Zoo rammer Holstebro.

I går var vi hjemme ved Daniels forældre, hvor den stod på afslapning, en god film og fejring af Futte, som selvfølgelig også skulle mærke, at han havde fødselsdag. Han var så fin med sløjfe og det hele :)

Futte

New in #4

Endelig modtog jeg denne skønne top fra Asos, som jeg efterhånden har kigget på rigtig længe. Den er så flot med blondekanterne foroven og forneden. Jeg glæder mig meget til at tage den i brug – den bliver et sikkert hit til sommer ;)
Jeg skal nok få lagt et billede op af toppen snart.

Jeg fandt den her, og så er den endda på tilbud! :)

asos top

Her til aften blev jeg inviteret på Bones af Daniel, hvor vi fik en masse lækker mad, og nu står den på afslapning herhjemme og en smule Champions League i baggrunden ;)

bones

Chocolate dream

Så startede jeg på arbejde igen efter en uges sygdom og efterfulgt af en dejlig påskeferie. Der var en masse der skulle følges op på, men det var nu dejligt at komme i gang igen.

Aftenen har stået på nogle praktiske ting herhjemme, og så fik jeg bagt både knækbrød og en lækker chokoladekage.
Jeg søgte inspiration hos twinfood og fandt denne:

20140422-220715.jpg

Ingredienser
2,5 dl vand
5 spsk smagsneutral olie
200 gram sukker
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
30 gram kakaopulver
200 gram mel

Fremgangsmåde
1. Pisk vand og olie sammen
2. Tilsæt sukker, bagepulver, vaniljesukker, salt og kakao
3. Tilsæt mel og rør godt rundt (Evt. kan man tilsætte lidt hakket chokolade eller appelsinsaft, for at give mere smag)
4. Smør en springform (eller beklæd den med bagepapir) og hæld dejen i formen
5. Bag kagen i 25-35 minutter ved 175 grader
6. Kagen skal være helt afkølet før den overhældes med glasur – jeg anbefaler en kakaoglasur.
Enjoy!

Birthday party

I går var jeg til fødselsdagsfest hos en rigtig god veninde. Vi var 9 piger, så den stod på tøsehygge, en masse snak, quiz og virkelig lækkert mad! Jeg er skam stadig mæt ;) Det var simpelthen en fantastisk aften!

birthday

Forretten bestod af salat, bagt hokkaido med honningbagt ost.
Hovedretten var pulled pork, sprødstege kartofler og coleslaw af æble og spidskål. Og ikke mindst hjemmelavet ketchup og aioli. Det må jeg selv prøve at lave engang – Mums!
Desserten (som jeg virkelig havde set meget frem til) var den bedste kage jeg nogensinde har smagt! Kagen indeholdte tre lag: en mørk chokoladebund, cheesecake og cookie dough – Do I need to say more ;)
Efterfølgende fik vi kaffe og hjemmelavede chokolade fristelser, som rocky roads.

Som I nok kan se på billederne, blev vi virkelig forkælet med lækker mad og fik en fantastisk smagsoplevelse til fødselsdagen. Man må sige, at vi fik fejret hendes fødselsdag med manér.

friday

I fredags startede Daniel og jeg dagen ud med nybagte chokolade croissanter, hvorefter den stod på en tur i haven, for at få slået græs, klippet hæk og ordnet nogle småting, som vi gerne ville have styr på. Derudover fik jeg plukket en masse påskeliljer fra haven :) Charlie nød også det gode forårsvejr og fik slappet af i solen.
Senere på aftenen fik vi besøg af Daniels forældre, hvor vi startede grillen op og fik en masse lækker mad. Der var både burgere, marinerede koteletter, pølser, hotwings, salat, hjemmelavet kartoffelsalat mv. Som en lille let dessert lavede jeg fuglereder, hvor jeg brugte mandelsplitter, Valrhona Dulcey chokolade og påskeæg.

Older posts