Update gel polish

Goodiebox June 2016

DSC_5980

DSC_6003

 

Weekenden er lige om hjørnet og hvor jeg dog glæder mig! Ikke fordi der er de store planer, men jeg vil nyde at både Daniel og jeg nu er færdige med vores uddannelser og derfor have en weekend med afslapning, nogle praktiske gøremål herhjemme, planlægning af sommerferie og sådan. Skønt!

I går var jeg så heldig, at modtage denne måneds Goodiebox, og det er da helt sikkert med til at starte weekenden godt! Nu er der nemlig produkter som kan testes, og denne boks er jo perfekt op til sommerferien.
Månedens tema er: Scandinavian Summer, hvor der er fokus på lækre skandinaviske brands og samtidig på sommeren, som forhåbentlig snart bliver en smule varmere.

Boksen indeholder:
– Beauty Made Easy Oil Blotting Sheets. Kort sagt: Førstehjælp til skinnende hud. Det er servietter, som absorberer olie fra huden. Disse servietter har faktisk allerede fundet vej til min taske, hvor de nok bliver fast inventar ;)
– Zenz Organic Hair Treatment Pure No. 03. En skøn hårkur som styrker håret og hovedbunden. Den må prøves i weekenden.
– Emite Eyelid Base. En primer som skal påføres inden øjenskyggen og derved sikrer længere holdbarhed. Desuden tilføjer basen fugt til øjenlågene.
– Deo Doc Deowipes Intimate. Servietter til et fresh up, hvilket bl.a. gør dem perfekte til festival tasken.
– Urtekram Aloe Vera Gel. Fugt og næring til tør hud, og perfekt som aftersun efter en lang dag i solen. Aloe Vera er kendt for, at have en beroligende effekt, så denne skal helt sikkert med på ferien, hvor der forhåbentlig er masser af varme solskinstimer.

En skøn sommerpakke, som indeholder gode produkter til sommerferien, de mange festivaler og varme sommeraftener. Favoritproduktet må være Beauty Made Easy servietterne, til at fjerne olie fra huden. Jeg har længe gerne villet prøve dem, og nu fandt de jo så vej til mig.

Hvad synes I om boksen? I kan også modtage jeres egen Goodiebox her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Update gel polish