Wednesday wishes #12

Goodiebox November 2015


DSC_4159
DSC_4144

Så blev det weekend, og det er efterhånden tiltrængt, efter en uge med arbejde og en enkelt eksamen – både for Daniel og jeg. I dag står på ren og skær afslapning herhjemme med en god film og i morgen står den på en hyggelig julefrokost med pigerne. Så er julen snart skudt i gang ;)

Men nu til noget helt andet… I onsdags modtog jeg nemlig denne måneds Goodiebox, hvor månedens tema er: Get ready with Goodiebox. Temaet lægger selvfølgelig op til de mange julefrokoster og anden julehygge vi går i møde, så den kunne jo ikke komme på et bedre tidspunkt, nu hvor den første julefrokost er i morgen :)

Boksen indeholder:
– Youth Lab CC Complete Cream. Der er efterhånden en del CC cremer på markedet, og jeg er ikke rigtig hoppet ud i og prøve det endnu. Men når man nu modtager produktet i en skøn pakke, så er det vel bare at få det testet ;)
– Lernberger & Stafsing Dryclean (full size). Denne tørshampoo er tidligere vinder af en Danish Beauty Award, så jeg ser frem til at prøve den af. Tørshampoo fungerer rigtig godt i mit hår, og sørger for, at jeg ikke behøver at vaske hår hver dag.
– Marsk Mineral Eyeshadow (full size). En smuk metallic øjenskygge, eller rettere sagt glimmer, som med fordel kan bruges oven på en øjenskygge primer.
– DM Skincare Pure 24 Gold Shimmer Body Soufflé (full size). Ud fra navnet lyder det jo, som et lækkert produkt! Det er en fugtgivende bodylotion med guld glimmer, som man kan bruge på eksempelvis kindben eller kraveben, for at give lidt ekstra til festlige lejligheder.
– Tic Tac. No words needed, de har allerede fundet vej til tasken :)
– Mesauda Milano (full size). En smuk lilla neglelak, som passer godt ind i de mørke vintermåneder.
– Rapunzel Of Sweden Super Elastik. Et mærke jeg har hørt meget om, og derfor blev jeg også meget glad for at modtage disse lækre elastikker, selvfølgelig uden metal så de ikke ødelægger håret.

Jeg er rigtig glad for denne måneds Goodiebox, fordi der er mange brugbare hverdagsting i den, og samtidig også noget til de kommende julefrokoster. Desuden er den spækket med full size produkter – hele 4 styk (tørshampoo, øjenskygge, neglelak og bodylotion) – så der er helt sikkert sparet en del ved at bestille denne Goodiebox!

Favorit produktet i denne boks, er helt sikkert den spændende tørshampoo. Jeg bruger det tit i hverdagen, og derfor er det jo kun godt at prøve en ny variant!

God fredag derude.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wednesday wishes #12