Student

Mississippi Mudpie

 photo 11339777-D2CE-440A-8B41-3B9B9BB3DEBF_zpsdtkn0brk.jpg photo 82AAA17A-8D93-4867-AE36-2BEE38EE3154_zpsd23dhl2q.jpg photo 526F07A8-202B-43E4-8396-9672D94A9121_zps2usjovnd.jpg photo 0376061A-DB6B-4ACB-86C2-0AB15DB40DA2_zpsjvq08b7s.jpg

Her i weekenden besluttede jeg mig for, at kaste mig ud i et nyt bageprojekt. Nemlig den chokoladetunge Mississippi Mudpie med et fint lag af skumfiduser. Det blev noget af en succes, hvis jeg selv skal sige det. Kagen er tung, og man tager nok kun ét enkelt stykke, men til gengæld smager den så godt – og I skal selvfølgelig ikke snydes for opskriften!
Jeg startede med, at lave bunden lørdag aften og satte den på køl. Efterfølgende dækkede jeg kagen med glasur søndag inden kagen skulle spises og det kan sagtens anbefales.

Opskrift (til ca. 10 personer)

Ingredienser:
Bund
– 125 g smør (stuetemperatur)
– 175 g sukker
– 2 æg
– 100 g mel
– Korn fra en halv vaniljestang
– 4 tsk kakao
– Lidt salt
– 150 g mørk chokolade (jeg brugte chokolade med 80 % kakao indhold)
– 50 g tørristede og grofthakkede pecannødder
– 125 g skumfiduser (jeg brugte Rocky Mountains mini skumfiduser – så behøver du ikke skære dem i stykker)

Glasur
– 125 g smør (stuetemperatur)
– 110 g flormelis
– 2 spsk kakao
– 50 g mørk chokolade
– 40 g tørristede og grofthakkede pecannødder
– 1 shot espresso (kan evt. 1 spsk stærk pulverkaffe)
– 1 dl piskefløde

Tilberedning:
Bund
1. Tænd ovnen på 175 grader (almindelig ovn)
2. Pisk det bløde smør sammen med sukkeret til det er luftigt
3. Pisk æggene i ét ad gangen og pisk til sukkeret er opløst helt
4. Bland mel, salt, kakao og vaniljekorn i en anden skål og vend det forsigtigt i æggesnapsen
5. Smelt chokoladen over vandbad og vend det i dejen
6. Bland pecannødderne i
7. Smør en springform godt (jeg brugte en springform på 22 cm i diameter)
8. Bag kagen i ca. 25 minutter (kagen skal være lidt blød og der skal hænge lidt dej fast, når du stikker en gaffel i. Dog skal den ikke være flydende!)
9. Tag kagen ud af ovnen og dæk den med skumfiduserne
10. Sæt den i ovnen igen indtil skumfiduserne er smeltet og har fået en gyldenbrun farve – dog maks. 5 minutter – og hold øje, skumfiduserne kan hurtigt blive meget brune (mine skumfiduserne fik kun en svag gylden farve, men den skal tages ud efter 5 minutter)
11. Tag kagen ud og lad den køle helt af. Gerne i 3-4 timer eller natten over, så kagen kan nå at sætte sig

Glasur
1. Pisk det bløde smør, flormelis og kakao sammen
2. Smelt chokoladen over vandbad og vend det i blandingen
3. Bland pecannødderne i
4. Rør kaffen i blandingen
5. Tilsæt til sidst fløden af flere omgange under omrøring
6. Når glasuren er ensartet smøres den på kagen som ønsket. Du kan enten dække hele kagen eller kun skumfiduserne, som jeg har gjort ovenfor
7. Pynt evt. med pecannødder

Kagen opbevares på køl, men skal gerne tages ud en times tid før servering, så glasuren når at blive blød.

Enjoy!

Opskriften er med inspiration herfra.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Student