Summer Eve

Cinnamon buns

For et par dage siden lavede jeg disse lækre kanelsnegle! Det var helt sikkert en succes – og de er endnu bedre, når de er lune.

 photo 3C00164A-4595-45E4-9536-FBCC0A1769B4_zpswjjs4gi4.jpg

Opskrift (16 stk.)

Ingredienser

Dej
600 g mel
200 g smør
50 g sukker
50 g gær
2 æg
2 dl mælk

Remonce
150 g smør
250 g brun farin
2 spsk kanel

Yoghurt til pensling

Tilberedning

– Tag smørret ud og lad det blive blødt
– Bland alle ingredienser til dejen, undtagen smørret, og ælt det hele sammen
– Tilsæt smørret og ælt videre. Skal kun æltes til der ikke er for mange klumper tilbage i dejen
– Placér dejen på køkkenbordet og rul dejen ud til ca. 60×60 cm (firkanten skal gerne være så stor og tynd som muligt)
– Bland alle ingredienser til Remoncen sammen og smør på dejen, så det dækker hele fladen (dog ca. 1 cm fra kanten, så det er nemmere at folde sammen)
– Rul dejen sammen til en roulade og del det i 16 stykker
– Kom sneglene på en brandepande beklædt med bagepapir (4 på hvert led) og pres dem en smule flade
– Pensl kanelsneglene med yoghurt
– Lad dem hæve i en halv time – en time

 photo 9562C7D0-9689-4567-9699-170B6AC54F3A_zpss3ht2tnh.jpg

Bages ved 200 grader alm. ovn i ca. 15-20 minutter indtil de er gyldne. Ved de snegle jeg bagte, havde jeg de første ti minutter vendt en dyb brandepande på hovedet, og brugt som låg, da det hjælper til, at de hæver og bliver mere luftige. Derefter bages de uden låget/brandepanden de sidste ti minutter.

 

Et lille syndigt tip, jeg fik fra mine svigerforældre er, at de smager godt med en smule Nutella på (eller glasur selvfølgelig) – og det må jeg kun give dem ret i – mums!

Enjoy!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Summer Eve