Chocolate buns & caramel

Sunny days

sunnywheatherDe sidste par dage, har jeg virkelig bare nydt det fantastiske forårsvejr. Og jeg begynder at glæde mig mere og mere til ferien! Der er ikke længe til, at turen går til Mallorca – knap to måneder!

I torsdags blev fridagen brugt sammen med Daniel og hans forældre. Vi startede dagen ud med, at køre til Søndervig og gik en god tur ved vandet. Derefter gik turen i et par gårdbutikker, for at se på de spændende ting og det blev også til en dejlig is! Herefter fik vi købt ind til en god grillaften og lækre chokolade milkshakes. Jeg har på fornemmelsen, at det ikke er den sidste chokolade milkshake, jeg får lavet denne sommer! Det var en virkelig hyggelig dag, og vejret var jo bare fantastisk!

I går arbejdede jeg hjemmefra, og senere mødtes jeg med min mor nede i byen, hvor vi fik shoppet og spist frokost. Jeg skal nok vise jer de seneste indkøb i et nyt indlæg – det indeholder en masse blonder, som I kan se ovenfor :)
Derudover fik Daniel og jeg besked om, at vores hængekøje var kommet hjem, og den skulle selvfølgelig hentes med det samme, så vi kunne nyde det gode vejr i haven! Jeg er sikker på, at der vil blive tilbragt mange timer i den hængekøje i løbet af sommeren.

Desværre er vejret ikke rigtig til, at ligge i hængekøjen i dag, selvom det ellers var planen. Så jeg krydser fingre for, at vejret bliver noget bedre i morgen! ;)

Hvad skal I lave i weekenden?

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chocolate buns & caramel