My May list

img_7382
Det er utroligt, at vi allerede er i maj måned. Tiden flyver af sted, og der er faktisk kun små tre måneder til, at jeg går på sommerferie og turen går til Mallorca. I 12 dage :) Behøver jeg, at sige jeg glæder mig?
Maj betyder også en ny månedsliste, som kommer her:

I maj vil jeg gerne nå følgende
– At tage til København og besøge en veninde
– At besøge botanisk have for første gang, nu hvor turen går til København
– At fejre søde Charlies 4 års (!!) fødselsdag. Hold nu op hvor tiden går hurtigt!
– At nyde de kommende helligdage og forhåbentlig også lidt bedre forårsvejr
– At fylde hjemmet med skønne pæoner, som det jo heldigvis snart er sæson for
– At få kigget på en ny bikini til sommerferien. Denne her er et godt bud.
– At gå med min mor og hendes veninder til Ladywalk. Det er 2. gang vi gør det, og udover regn ved den første deltagelse, er det altså ret så hyggeligt
– At spise masser af koldskål og is – det er jo snart sommer ;)
– At få grillet. Vi fik faktisk taget hul på grillsæsonen i lørdags, og forhåbentlig fortsætter det flere gange i maj
– At få ryddet yderligere ud i garderoben. Lige nu har jeg opdateret min Trendsales profil, hvor I kan gøre et godt køb

Hvad er der på jeres månedsønskeliste?

My April list

img_5626Hold nu op, hvor er de første tre måneder af 2017 gået stærkt! Nu siger kalenderen allerede april, og påskeferien venter lige rundt om hjørnet. Det er skønt! Det betyder også at det er på tide med en ny månedsliste.

I april vil jeg gerne nå følgende:
– At holde en skøn forlænget påskeferie, hvor turen går til Rom! Det hele er booket, og nu er det vist bare om at komme af sted ;)
– At nyde en masse italienske retter, nu hvor vi befinder os i Rom i 5 dage ;) Der skal spises pasta, pizza, risotto, italiensk is og tiramisu!
– At tage til hyggelige fødselsdage, både for familie og for en veninde i påskeferien.
– At få ryddet ud i garderoben, så der er plads til noget nyt. Jeg har sat en del til salg HER.
– At tage i biografen og se den nye Fast and the Furious film.
– At få vores nye spisebord. Måske skulle jeg lave et før og efter billede, for at se hvor stor forskellen er i køkkenet.
– At komme i haven og få gjort klar til sommeren. Bl.a. ved at så mere græs.
– At få kigget på havemøbler, nok nærmere lounge møbler, til vores altan, så vi kan få udnyttet den her til sommer. Det kunne være skønt at sidde ude på altanen efter arbejde.
– At hoppe i åbne sandaler for første gang i år. Det er skønt, når man ikke længere skal være i varme støvler.
– At fornye forårsgarderoben ved bl.a. at forære mig selv denne fine kjole.

Hvad er der på jeres månedsliste?

My March list

minmartslisteKalenderen siger marts måned, hvilket også betyder at vi har taget hul på foråret. Endelig! Nu mangler solen bare at kigge lidt mere frem, men mon ikke det kommer. Jeg vil i hvert fald nyde, at foråret – og ikke mindst sommeren – så småt er på vej.

I marts vil jeg gerne nå følgende:
– At tage på en weekendtur til Budapest med en god veninde. Allerede på fredag!
– At fylde huset med friske forårsblomster og byde foråret velkommen. I samme omgang er det også på tide, at plante de grønne planter om.
– At spise masser af Anthon Berg påskeæg. Gerne med nougat!
– At bage en ny omgang toffifee. Man har vel en sød tand? :)
– At fejre et par fødselsdage i familien.
– At tage på en shoppingtur med en god veninde, og forhåbentlig fornye forårsgarderoben.
– At nyde en god aften i godt selskab med tidligere kolleger.
– At tage i biografen og se La La Land.
– At forøge garderoben med et par jeans med broderi på. Jeg har lige pt. øje på dette par.
– At grille for første gang i år. Forhåbentlig! Men det afhænger jo selvfølgelig af vejret, så krydser fingre!

Hvad er der på jeres månedsliste?

My February list

fullsizeoutput_e77

Januar er fløjet af sted, og jeg nåede faktisk det meste af min januarliste pånær et projekt om at finde billeder til hjemmet og at starte på de omtalte Star Wars film. Så det må jeg altså have tilgode her i februar.

Derudover vil jeg gerne nå følgende:
– At tage i sommerhus med søde veninder. Det sker faktisk allerede denne weekend, og hvor jeg dog glæder mig!
– At forsøge, at holde mig vågen til Superbowl på søndag – eller i hvert fald længere end jeg formåede sidste år ;) Hvorfor skal det også være søndag nat…
– At bage endnu en portion fastelavnsboller. Det er jo fastelavn i februar og der hører altså fastelavnsboller til!
– At tage ud og spise på indisk restaurant med Daniel.
– At få omplantet de grønne planter indenfor, da de godt kunne trænge til det. Så det bliver både et par pilea planter og en monstera, der skal plantes om.
– At få booket et smut sydpå i april. De eneste krav er, at det skal være varmt og der skal være en pool ;)
– At få ryddet ud i garderoben, da der jo skal være plads til nye forårskøb.
– At fastholde rytmen om træning 2-3 gange i ugen.
– At få bestilt tid hos frisøren, og forhåbentlig også få dem besøgt i februar, da det er ved at være tiltrængt at få frisket håret lidt op.
– At få kigget på nyt spisebord, da vi snakker lidt om vores nuværende bord måske skal skiftes ud til et lysere og større plankebord.

Hvad er der på jeres månedsliste?

My January list

dsc_8919

Januar er allerede halvvejs overstået, og det er virkelig gået hurtigt. Men derfor skal I nu ikke snydes for planerne for januar :)

I januar vil jeg gerne nå følgende:
– At bage fastelavnsboller selv. Det har jeg aldrig prøvet før, men jeg har til gengæld smagt mange fastelavnsboller, så derfor må det også være et mål at prøve at lave dem selv. Ligger I inde med en god opskrift, så del endelig i kommentarfeltet :)
– At få startet op på nyt arbejde og derfor også anskaffe mig en bil, så jeg kan køre frem og tilbage. Dette fik jeg faktisk allerede klaret i weekenden, og nu kan jeg kalde mig bilejer.
– At få startet op med mere motion. Nu er jeg da meldt ind i et motionscenter, så det er jo første step, ikke?
– At få kigget på feriedestinationer og forhåbentlig også få planlagt en ferie eller to. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg længes efter varmere himmelstrøg efterhånden!
– At få taget hul på Star Wars filmene. Jeg er nemlig en af de få, som ikke har set disse film, og det skal der laves om på.
– At komme ud på gåture med Charlie i det fine (men lidt for kolde) vintervejr, gerne i godt selskab. Nå ja, og med min fine vinterhue.
– At få printet nogle af feriebillederne fra sidste års USA tur, da jeg gerne vil have nogle billeder op at hænge herhjemme.
– At købe friske blomster og forårsløg til hjemmet. Det er bare skønt, hvis hjemmet er fyldt med fine blomster.
– At få kigget på de mange webshops med januar udsalg. Det er jo umuligt ikke at blive fristet af alle de gode tilbud. Lige nu har jeg selv kig på denne fine kjole fra Minimum.
– At holde seriemaraton i den kommende weekend. Gerne med ovenstående fastelavnsboller. Lige nu er vi i gang med Modern Family, og den serie kan man jo kun blive glad af! Har I set den før?

Hvad er der på jeres januar liste?

Older posts