Repost: The best cookies

img_7796 img_7786 img_7802

Weekenden er fløjet af sted, først med at samle nye havemøbler til vores altan og lørdag hjalp vi Daniels onkel med at flytte. Her til aften tog Daniel så af sted nogle dage i forbindelse med uddannelse, men heldigvis nåede vi da at få slappet en smule af og jeg fik bagt cookies, der også lige blev prøvesmagt ;)

Og det er altså nogle af de bedste cookies! Nemlig triple chocolate cookies, og jeg har faktisk allerede delt opskriften her på bloggen før, men jeg synes den fortjener en gengivelse. For de cookies kan bestemt anbefales, og jeg kan nemt indrømme det ikke er første eller anden gang jeg har bagt dem ;)

1 portion af disse lækre cookies (ca. 30 cookies):

Ingredienser:
250 g brun farin
250 g smør
2 æg
4 tsk vaniljesukker
3 tsk bagepulver
300 g mel
1 tsk salt
150 g havregryn
200 g af hver slags chokolade som skæres i stykker (både mørk, lys og hvid) – altså 600 (!!) gram chokolade i alt – mums!

Tilberedning:
1. Tænd ovnen på 190 grader alm. ovn
2. Smør (som helst er blødt) og brun farin blandes sammen
3. Tilsæt æg og vaniljepulver og rør godt rundt
4. Vend mel, salt og bagepulver forsigtigt i massen
5. Tilsæt havregryn og det hakkede chokolade og rør godt
6. Sæt ca. 12 cookies på en bageplade med bagepapir (brug evt. to skeer til at sætte dejen på bagepladen og lav godt med mellemrum, da kagerne hæver)
7. Bag dem i ca. 10-15 minutter, til de er let gyldne

Velbekomme!

I wouldn’t mind wearing #15

oenskeoutfitapril

Skjorte Mango // Halskæde Hvisk // Taske Mango // Bukser Mango
Jakke H&M // Ringe Hvisk (HER og HER) // Sko Gucci

Selvom vejret har vist sig fra sin flotte side i dag, er temperaturen altså ikke helt med endnu. Jeg håber snart de varmere dage kommer :) Derfor kigger jeg også en del efter nyt til forårs- og sommergarderoben. Så nu må solen altså gerne følge med, så sommersandalerne kan luftes! Jeg ønsker mig bestemt de fine sko fra Gucci til min sommergarderobe. De er jo så flotte og kan sagtens bruges til hverdag, men også til finere brug.

På en dejlig forårsdag, vil jeg elske at hoppe i ovenstående outfit, både fordi det jo i sig selv er et enkelt outfit med habitlignende bukser og en skjorte. Så det vil kunne bruges til hverdag. Så tilsætter man lige en farverig smuk taske og den fineste cowboyjakke med broderi. Så er forårsoutfittet sikret!

Jeg har faktisk tænkt på den cowboyjakke siden jeg så den på hjemmesiden, og jeg overvejer kraftigt at bestille den hjem, så jeg har en kort forårsjakke, som kan anvendes til de fleste outfits. Hvad synes I om den?

Indlægget indeholder affiliate (reklame) links.

Postcard from Rome

img_7382 img_7365 img_7169 img_7104 img_6938 img_6855 img_6693 img_6657

Efter halvanden uges ferie, var mandagen egentlig ret hård at komme igennem ;) Og efter arbejde og træning kaldte sofaen altså. Men det har nu været en god start på hverdagen igen, og mon ikke jeg er ovenpå igen efter en god nats søvn her i nat.

Dog synes jeg ikke ligefrem vejret arter sig, og det føles mere som efterår end forår, når man går tur med sin hund i regn og blæst om morgenen. Derfor var det også på tide med et postkort fra vores påsketur til Rom. Der var nemlig en fantastisk temperatur, og vi fik virkelig nydt solen, spist en masse lækre italienske retter og set de flotte områder i Rom. Jeg er ved at bikse en lille guide sammen med hvilke seværdigheder jeg vil anbefale i Rom, samt nogle af de spisesteder vi nåede at besøge. Ikke mindst de lækre gelato steder rundt omkring i byen ;) Guiden skulle gerne komme på bloggen i denne uge, så stay tuned. Indtil da er der lidt skønne billeder fra denne fantastiske by.

God mandag aften derude!

Outfit of the day #67

img_7051 img_7063 img_7067 img_7069

Kjole Ganni // Jakke B.young // Sko Skechers // Taske Saint Laurent (lignende HER)

Godmorgen derude!
I får lige et enkelt outfit mere fra Rom, på en dag hvor vejret til at starte med var regn, men heldigvis klarede det hurtigt op og vi kunne få set en masse. Her var vi bl.a. rundt og udforske det smukke område Travestere, hvor vi også boede. Det er simpelthen et rigtig hyggeligt område, som klart kan anbefales at besøge. Der er masser af farverige små gader og lækre spisesteder.

Jeg var hoppet i den skønne kjole fra Ganni, som er perfekt til at trave rundt i og så er jeg jo bare vild med den lyserøde farve ;) Og som på resten af turen havde jeg mine hvide sneakers på fra Skechers, og de er altså en ret god hjælp til fødderne, når man går rundt hele dagen!

Indlægget indeholder affiliate (reklame) links.

Goodiebox April 2017

fullsizeoutput_f45 fullsizeoutput_f44 fullsizeoutput_f46

I går fik jeg en skøn besked om, at denne måneds Goodiebox var ankommet :) Så i dag skulle jeg selvfølgelig hente den fra morgenen af. Temaet er “The Retro Box”, som indeholder lækre produkter som man længe har kendt til og vender tilbage til, eller nogle af de bedste tendenser fra 70’erne, 80’erne og 90’erne.

Boksen indeholder:
– James Read H2O Tan Mist. Et selvbrunerprodukt kombineret med face mist, det lyder som et produkt der skal prøves! Så kan den blege vinterhud få en smule sommerglød.
– Ohh! Oils of Heaven Baobab Face Oil. En økologisk ansigtsolie. Den skal prøves i aften, når der er fjernet make-up.
– Nyx Professional Makeup Soft Matte Lip Cream. Et mærke jeg har hørt meget godt om, men desværre ikke har prøvet endnu. Derfor var jeg også positivt overrasket over at finde denne lip cream, og så er det matte finish jo bare så flot!
– Studio 10 Age Reverse Lip Liner. Brune og nude nuancer er så flot og er igen blevet en af de store trends. Denne lip liner kan både bruges alene til at markere læberne eller til at holde på læbestift.
– Manna Kadar Fantasy 3-in-1. Masser af glød samlet i ét produkt, som både kan bruges til highlighter, øjenskygge og blush.
– Palmolive Camellia Oil and Almond Shower Cream. En skøn rejsestørrelse, så mon ikke denne skønne og velduftende shower gel skal med på sommerferie! Desuden indeholder produktet mandelolie, som er blødgørende og plejende. Win!
– Matas Havtorn Bodylotion. En fugtgivende bodylotion, som også er i en rejsestørrelse der er perfekt til ferie.

Favoritproduktet i denne måneds Goodiebox må være Nyx Soft Matte Lip Cream, som jeg glæder mig til at prøve af her i weekenden.

Goodieboxen er modtaget som gave (reklame).

Older posts