Nails: Green vibes

dsc_8764 dsc_8772

Hold op, hvor december flyver af sted. Der er kun 4 dage til juleaften! Det er jo helt vildt at tænke på… Jeg synes nu også, at der er et par ting der lige skal styr på inden d. 24. december, bl.a. laves lidt konfekt, få styr på julegaverne og så skal juletræet selvfølgelig pyntes. Men hvor jeg dog glæder mig til juleaften, det er simpelthen en hyggelig dag!

Men nu til hvad det egentlig skulle handle om, nemlig denne fine minilak fra Depend Cosmetic. Jeg er vild med den mørkegrønne farve og dækkeevnen. Jeg har nemlig kun ét lag på, og den dækker jo fantastisk! En super flot farve til den kolde vintertid.

Hvad synes I om den?

My favorite Christmas movies

mineyndlingsjulefilm
Nu hvor der er under en uge til juleaften, vil jeg lige dele mine yndlings julefilm, så der er chance for at komme helt i julestemning! Jeg har et par julefilm, som jeg i hvert fald skal se hvert eneste år. Og selvfølgelig skal der også ses Disneys juleshow d. 24. december. Der er jo altså traditioner, som ikke kan røres ved ;)

Min absolut favorit julefilm, må være den efterhånden ret gamle julefilm “Tror du på julemanden”. Jeg skal se den hvert eneste år, og i år er selvfølgelig ingen undtagelse. Jeg så den faktisk allerede i starten af december. Så ved jeg ligesom, at julen er i gang ;)

Derudover er en klassiker selvfølgelig “Love Actually”, hvor man egentlig når at følge en lang række mennesker på kryds og tværs. Jeg er egentlig ret glad for disse typer af film, hvor man følger flere forskellige – heriblandt New Year’s Eve.

Endnu en klassiker er den skønne film “The Holiday”, som til behagelig information faktisk bliver vist i aften, så nu ved jeg hvilken film jeg skal se i aften ;) Jeg synes simpelthen det er en rigtig sød film, og så er skuespillerne jo bare fantastiske!

En helt anden film, som også hjælper julestemningen på vej, er “Alene Hjemme”, som efterhånden også er et par år gammel. Men det er altså stadig en ret god film, og jeg morer mig stadig over alle de ting Kevin finder på. Samtidig drømmer jeg om selv at opleve julestemningen i en storby med masser af julepynt. New York eller London vil være et godt bud!

Sidst, men ikke mindst, synes jeg at “Hjælp, det er jul!” er en sjov julefilm – som jeg også liiige fik set i onsdags. Nemlig hvor forældrene har besluttet sig for, at tage på krydstogt, nu hvor deres datter ikke kommer hjem til jul. Men selvfølgelig kommer datteren så alligevel, og så er det ellers med at få gjort klar til jul. En dejlig julefilm, som helt sikkert hjælper julestemningen på vej.

Fælles for alle filmene er selvfølgelig, at det er ret så hyggelige film, som kan ses igen og igen. Ja faktisk hvert eneste år ;) Status i år er, at udover “The Holiday” som jeg nok skal se i aften, mangler jeg kun “Alene hjemme” på listen, så mon ikke jeg kan nå at få den set inden juleaften.

Hvad er jeres yndlings julefilm?

I wouldn’t mind wearing #11

iwouldntmindwearing11Halskæde Hvisk // T-shirt Ganni // Jakke Vila // Ring Hvisk
Stiletter Mango // Nederdel Second Female // Taske Day Birger et Mikkelsen

Så blev det fredag og weekenden er lige om hjørnet. Endda sidste weekend inden juleaften. Hold op, hvor er december bare fløjet af sted, og hvor jeg da glæder mig til juleaften efterhånden. Vi skal nemlig holde jul hjemme hos os i år, så det bliver ekstra spændende selv at stå for det. Heldigvis får vi hjælp med noget af maden, så det ikke går helt galt ;)

Men nu til outfittet! Et outfit jeg gerne ville gå weekenden i møde i. Et ret simpelt og sort outfit, som lige brydes af den sjove t-shirt. Jeg har i forvejen to af disse t-shirts i samlingen, men denne med “Rocket Fries” printet måtte nu også gerne flytte ind ;)

Jeg er desuden vild med de fine stiletter fra Mango, som jo passer til enhver lejlighed, og så er prisen endda lige under 300 kroner. Ikke dårligt!

Favoritten må helt sikkert være nederdelen fra Second Female, som har et flot fald og vil passe godt om sommeren, eller kombineret med en striktrøje og et par strømpebukser her i vinterkulden. Hmm, mon den skulle klikkes hjem?

Indlægget indeholder affiliate (reklame) links.

Goodiebox December 2016

fullsizeoutput_e4c fullsizeoutput_e4a fullsizeoutput_e48 fullsizeoutput_e49I går fik jeg en besked om, at denne måneds Goodiebox var klar til afhentning, så den skulle jeg selvfølgelig hente lige efter arbejde ;) Spændingen er der jo som altid, så ville helst ikke vente for længe med at hente den.

Temaet i denne måneds Goodiebox er “Happy Holidays”, som jo ligger op til juletiden og juleferien som er lige om hjørnet. En tid med masser af hygge, god mad og skønt selskab til julefrokoster, fester og nytårsaften. Derfor indeholder boksen denne gang både ting til selvforkælelse, men også ting så man er klar til julens fester.

December boksen indeholder:
– Vichy Idéalia Skin Sleep. En natcreme til hjælp mod vinterens kulde. En creme som er velegnet til sensitiv hud og som hjælper hudens egne genoprettende mekanismer, og derved giver glød og en frisk følelse. Lækkert!
– Karmameju Wild Body Oil 03. Det er ikke første gang, at dette brand er med i Goodieboxen, og derfor er jeg allerede spændt på at prøve denne olie, da jeg tidligere har prøvet andre produkter i serien. Denne olie indeholder opkvikkende æteriske olier. Samtidig virker den beroligende på huden og giver næring og fugt. Det lyder som et fantastisk produkt til vinteren.
– Bloom and Blossom Revitalising Leg and Foot Spray. Et produkt der afhjælper trætte fødder og tunge ben.
– Lee Stafford Shine Spray. En spray som giver frisuren det sidste finish, nemlig at håret bliver skinnende og glansfyldt.
– Dove DermaSpa Goodness3 Bodylotion. En lækker bodylotion som giver masser af fugt og silkeblød hud.
– Nails Inc. Nalekale el. Gel Effect. En neglelak som skulle være yderst holdbar. Det skal helt sikkert testes ;)
– Teeez Cosmetics Be Smooth Face Powder. Endnu et mærke, som jeg har stiftet bekendtskab med her igennem Goodieboxen. Denne gang i form af en pudder, som fungerer enten som pudder eller som en finishing powder.

Jeg ser frem til at prøve de forskellige produkter, og det er jo svært at vælge et favoritprodukt! Men jeg må da sige, at jeg glæder mig til at teste Lee Stafford Shine Sprayen og se om den giver et flot og glansfyldt finish.

 

Wednesday wishes #22

wednesday-wishesSå blev det igen tid til et onsdagsønske, og endda også et julegaveønske ;) Måske liiige i den dyre ende, men hold nu op hvor er denne kjole fra Baum und Pferdgarten bare smuk! Jeg er helt vild med de sarte farve, printet og ikke mindst detaljerne med flæser hele vejen rundt og knapperne foran. Det vil jo være en flot kjole til nytårsaften, men jeg kan bestemt også se den brugt til foråret og sommeren, når vi får varmen at mærke igen.

Hvad synes I om den?