Outfit of the day #58

Christmas delights

8ab383c3-1461-4c14-8f4a-7f8c09c9ba18_zpsoqhtknqu

Nu hvor julen står for døren, betyder det også æbleskiver, småkager, konfekt og masser af søde sager til julehygge :) I hvert fald her hos mig! Derfor har vi i år fået anskaffet os en æbleskivepande, så vi kan lave hjemmelavede æbleskiver. Mums! Den skal forhåbentlig testes flere gange i løbet af december.

Her i november nåede vi i hvert fald at teste den to gange, så mon ikke der også fortsat bliver lavet æbleskiver i december. Opskriften har jeg faktisk delt her på bloggen tidligere, men I får den lige igen. Så er der bare tilbage at finde æbleskivepanden frem!

Opskrift på æbleskiver (ca. 30 små):
4 dl kærnemælk
3 æg
250 g hvedemel
1/2 tsk natron
1 spsk sukker
1/4 groft salt
Lidt kardemomme

Smør til æbleskivepanden

Tilberedning:
1. Kom kærnemælk og æggeblommer i en blender
2. Tilsæt efterfølgende hvedemel, natron, sukker, salt og kardemomme
3. Blend ved den hurtigste hastighed i ca. 2 minutter eller til blandingen er jævn
4. Lad dejen hvile i ca. 30 minutter
5. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen
6. Lad æbleskivepanden blive godt varm og tilsæt fedtstof i hullerne
7. Fyld hullerne 3/4 op og bag æbleskiverne ved middel varme (vend dem af og til med en kødnål eller gaffel)
8. Server med flormelis, syltetøj eller sukker.

Enjoy!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit of the day #58