Wednesday wishes #18

Postcard from Grand Canyon, Las Vegas & Death Valley

DSC_6975

I fredags landede vi igen i Danmark efter 18 dage i skønne USA. Vi har simpelthen oplevet så meget, og har haft den bedste ferie! De sidste par dage er gået med at falde lidt på plads igen herhjemme og forsøge at undgå jetlag ;) Og det er indtil videre gået meget godt.

På første del af turen var vi i Los Angeles og San Diego, hvorefter vi havde en længere køretur foran os mod Grand Canyon. En oplevelse vi havde set meget frem til, og hvor er det bare flot! Det er simpelthen en kæmpe oplevelse og næsten ikke til at beskrive. Desværre havde vi ikke meget tid der, da der var varslet dårligt vejr, og så ville vi hellere af sted inden det ramte ;)

Efter Grand Canyon havde vi et enkelt stop på vej til Las Vegas, nemlig ved Hoover Dam, for at se den imponerende dæmning. Herefter kørte vi mod Las Vegas, som vi havde store forventninger til. Det er noget helt andet end de andre byer vi har besøgt, og vi skulle selvfølgelig rundt og se de store hoteller på The Strip, som vi også selv boede for enden af. Det blev til en smule gambling, men ellers gik tiden mere med at se hotellerne, besøge M&M’s world og besøge Coca Cola butikken, hvor vi bl.a. smagte 16 forskellige slags sodavand fra forskellige lande rundt omkring i verdenen. Dog vinder den klassiske røde Coca Cola altså en sikker sejr! Derudover skulle vi selvfølgelig også besøge Carlo’s Bake Shop og én af de vidunderlige outlets uden for Las Vegas, hvor vi kom fra med et par ting eller to!

Fra Las Vegas gik turen ud i den varme ørken, nemlig Death Valley. Her havde vi lige en enkelt dag, og det var nok også lige hvad vi kunne holde til i varmen ;) Heldigvis var der en pool vi kunne benytte os af, da vi kom frem til hotellet, som var en skøn oase midt i et ret sandet landskab.

Fælles for disse dage var den massive varme, og faktisk var det også for varmt! I Death Valley rundede vi de 46 grader, og der var vi altså begge klar til at komme videre til lidt køligere omgivelser ;) Men mere om resten af turen i et andet indlæg.

I kan også se det første postkort fra turen her.

Rigtig god søndag!

DSC_7039 DSC_7124 DSC_7138 DSC_7182 DSC_7145 DSC_7157 DSC_7308 DSC_7325 DSC_7335

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wednesday wishes #18