Home decor #1

 photo DF94CDED-09B8-4898-BEB5-D570722EF4F3_zpsyiegzg60.jpg photo 7997889A-4D57-4B38-875A-6740D9F3813B_zps4gfhty8x.jpg photo 006C8196-F390-479F-8574-2432F2F064C9_zpswxzvz6wr.jpg

Vi begynder så småt at være på plads i det nye hus, men der er nu stadig en del der skal laves endnu. Det er primært vores kontor og walk-in closet der mangler at blive pakket ud/sat på plads mv., og så et par ekstra flyttekasser eller to. Vi er stort set på plads i køkkenet og stuen, hvor vi jo også bruger mest tid.
Vi er også kommet godt på plads i soveværelset, og i søndags smuttede vi i Jysk, da de havde gode rabatter på dyner. Det resulterede i en kæmpe dobbeltdyne, og den er så lækker!! Desuden fik vi også fat i dette lækre ternede sengetøj, som nu pynter så fint i soveværelset.

Jeg skal nok dele flere billeder af huset, indretningen mv. løbende her på bloggen :)

Nu vil jeg smide mig på sofaen og pakke mig ind i tæppet. Jeg er desværre ikke helt på toppen i dag, så håber en afslappende aften gør godt! Fortsat god aften derude :)

Goodiebox January 2015

 photo FD56CA59-A065-4F44-92AC-F2C537AFC641_zpsg4fobewa.jpg
Jeg vågnede til en dejlig overraskelse i morges! Min januar Goodiebox var nemlig blevet leveret i løbet af natten (kl. 4!!) og hvor er det da skønt med levering lige til døren :)
Denne måneds tema er: 2015. Game on! Og med forventning om et fantastisk 2015, og mange flere lækre “månedens Goodiebox”, kunne jeg da ikke vente med at se indholdet til jeg kom hjem. Så åbnes det skulle den altså :)

Boksen indeholder:
– Urban Veda Radiance Body Scrub. En super lækker og velduftende body scrub, som jeg glæder mig til at teste.
– Pixi Beauty Tinted Brilliance Balm. Make-up to wake up – et produkt (fugtgivende farvet læbebalsam) der bringer naturlig skønhed frem med naturlige produkter. Det lyder næsten for godt til at være sandt? Testes skal det i hvert fald!
– Monu Illuminating Primer SPF15. Denne primer dækker både ujævnheder og giver din make-up en længere holdbarhed.
– Matas Sportscare Muskelvarmer. Til at afhjælpe ømme muskler. Den skal nok blive god efter en løbetur.
– Vichy Normaderm Night Detox Creme. Målrettet netpleje til normal/kombineret hud.

Favorit produktet i denne måneds Goodiebox må helt sikkert være den farvede læbebalsam. Den bliver helt sikkert et hit og en nødvendighed i tasken.

I har også muligheden for, at tilmelde jer Goodiebox her.

Spring rolls

DSC_2486 DSC_2488 DSC_2491
I lørdags prøvede Daniel og jeg at være kulinariske ved at lave lækre friske forårsruller i rispapir. Som fyld stegte jeg kylling med masser af paprika, karry, chiliflager og blandede med frisk rød peber og gulerødder. Det var nu nemt nok, at folde det våde rispapir rundt om fyldet og lave nudlerne… Men det fungerede altså ikke for os!
Det var slet ikke lækkert med rispapiret rundt om fyldet, og som I nok kan se endte vi også med kun at spise fyldet til nudlerne. Bestemt ikke en succes!

Har I prøvet at lave disse friske forårsruller? Og har I nogle tips?

Sale

boozt
1. Taske // 2. Bodystocking // 3. Trøje // 4. Nederdel
5. T-shirt // 6. Cardigan // 7. Øreringe (ikke på udsalg)

Januarudsalget er i fuld gang, og hvor er der mange ting jeg gerne ville tilføje garderoben ;) Lige nu kører Boozt et tilbud, hvor du får 4 udsalgsvarer for 3’s pris. Men I skal skynde jer, for tilbuddet slutter nemlig i dag.

Jeg har fundet lidt ovenfor, som gerne måtte flytte ind hos mig. Bl.a. kunne jeg godt bruge den fine Croco taske fra Mango, og det fine ternede sæt og den ternede cardigan. Det vil være så fint! Desuden har jeg allerede et par perle øreringe, som minder meget om dem fra billedet, og jeg er så glad for dem!

Har I nogle udsalgsfavoritter som skal klikkes hjem?

Affiliate.

Lately

instagramHold op hvor er den seneste uge bare gået hurtigt! Det er allerede over en uge siden, at jeg afsluttede første semester på HD 2. del. Og ja, så starter 2. semester (eller det svarer jo egentlig til 6. semester) allerede igen på tirsdag :)
Den seneste uge er gået med en tur til København til møde med arbejdet, og jeg har fået luftet den fine Teddy jakke fra Nelly. Ugen er også gået med, at besøge familie, både til svigermors fødselsdag og et besøg hos min mor. Så det har været en rigtig hyggelig (men travl) uge.
Desuden har jeg drukket en masse varm kakao og Cafe Latte – det er jo ikke til andet end at være indenfor i denne kulde! ;) Selvom Charlie nu er rigtig glad for sne, deler jeg ikke det med ham… Jeg er mere end klar til sol, varme og sommer! Så derfor var jeg ikke helt tilfreds med at se sne over det hele i morges! Det er da meget hyggeligt, at sidde indenfor og kigge ud på det pæne snedækkede landskab, men det giver altså også problemer – og der skal skovles sne ;)
Sneen var desværre også med til at aflyse en aftale med en savnet veninde. Vi skulle nemlig have haft en dejlig afslappende dag med spa og wellness, men det var desværre umuligt at komme frem. Øv!

Nu vil jeg kravle under dynen og drømme mig til varmere himmelstrøg!

I kan altid følge mig på Instagram, hvor jeg ligger en masse billeder op fra min hverdag – I kan følge mig her: @missbjerregaard