I'm in!

Geneva

geneve

Der har været lidt stille på bloggen de sidste par dage, men jeg har været en tur i Geneve, Schweiz, med mit arbejde. Vi rejste allerede søndag eftermiddag, da vi skulle være i møde hele mandag og tirsdag, så vi ville gerne være friske mandag morgen. Jeg fik dog lige købt en enkelt ting i Billund, nemlig en af de nye neglelakker fra Chanel: No 613, Eastern Light.

Da vi landede søndag, fik vi sat vores bagage på hotellet og derefter tog vi ud og fik aftensmad ved vandet. Selvom vejret ikke var det bedste i de dage, vi var i Geneve, var det virkelig flot at se byen. Søndag aften gik vi en lille tur ved vandet, hvor vi også fandt en restaurant. Der stod menuen på grillet kalvekød, pommes frites og grøntsager, efterfulgt af den lækreste tiramisu!

Mandag og tirsdag stod på møder, og efter møderne tirsdag gik turen igen mod Billund.
Det var to super spændende dage, hvor vi fik en masse produktkendskab, træning i forhandlingsteknik og meget andet.

I dag har jeg arbejdet hjemme, da jeg skal forberede mig til et møde, med en af vores samarbejdspartnere i morgen. Så nu vil jeg nyde det fantastiske sommervejr og starte grillen, så vi er klar til fodboldkampen mellem Holland – Argentina.

God aften til jer!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I'm in!