Mallorca & Paris

 

prinshotel alba

Jeg elsker at rejse! Hvilket de fleste nok gør, men jeg ser altid meget frem til ferier, og at komme ud og opleve en anden kultur. Derudover er varmen og gode badestrande altid et plus :)

I dag er der præcis 4 uger til, at Daniel og jeg tager til Mallorca med svigerforældrene i en uge. Og jeg glæder mig helt vildt til at komme ned i varmen og nyde en uges afslapning og komme ud og se øen. Jeg har været på Mallorca to gange før, og jeg synes virkelig det er en fantastisk ø, og det er nok heller ikke sidste gang vi kommer til Mallorca :)

Vi skal bo på Prinshotel Alba i Cala D’or, som I ser oven for, hvor vi har lejet to lejligheder. Der er pool på hotellet og samtidig ligger det tæt på en af de flotteste bugte, hvor jeg ser frem til at ligge på stranden og nyde solen :)

parisDesuden har Daniel og jeg fået booket en forlænget weekend til Paris i efteråret. Jeg har aldrig været i Paris før, og jeg kan slet ikke vente med at komme ned og opleve byen. Daniel har også kun været i Paris i et par timer, så vi vil begge gerne se så meget som muligt. Jeg er allerede i gang med, at finde forskellige ting vi skal ned og se, som selvfølgelig indebærer Eiffeltårnet, Louvre, Triumfbuen og Disneyland (man er vel vokset op med Disney tegnefilm).

Har I nogle gode tips til, hvad man bare skal opleve i Paris? Både seværdigheder, madsteder mv.? Så må I endelig skrive en kommentar. Gode tips er meget velkomne :)

New in #8

newinI dag modtog jeg to fantastiske pakker, som jeg glæder mig meget til at tage i brug!

Jeg har længe set på disse sorte Criss-cross stiletter fra Zara, og nu blev de endelig mine! De er så behagelige at have på, og jeg er sikker på, at de nok skal blive brugt flittigt. Jeg har længe manglet et par sorte klassiske stiletter, og disse stiletter måtte jeg altså bare eje! Lige nu kører Zara udsalg på en masse lækre varer, men de har desværre ikke stiletterne i sort længere, men man kan få dem her i blå (der er få størrelser tilbage).

Derudover modtog jeg også de flotteste perleøreringe fra Erbs Denmark, som jeg kommer til at bruge dagligt – og så er de faktisk til en meget fornuftig pris, nemlig 129 kr. Øreringene findes også i sølv, og I kan finde øreringene her.

God aften til jer! :)

Wellness at home

 photo 381C08C9-F781-480A-89B4-C28AF84262E6_zpshfmdopwo.jpg

Aftenen har budt på wellness stemning herhjemme. Det er lige hvad man har brug for, på sådan en dejlig sommerdag. Så nu er mine fødder helt klar til sommer!

Jeg brugte fodbadesalt fra Matas, til et lækkert fodbad (det burde man gøre oftere!), efterfulgt af Matas fodsalve. Derefter fik benene en tur med Yves Rochers fantastiske lotion, som fugter, nærer og er meget god til tør hud. Til sidst sluttede jeg af med min yndlings neglelak: Coco Blue fra Chanel, som har den flotteste sommerfarve.wellnessNu sidder jeg og får en kop varm kakao – selvfølgelig med skumfiduser i – og slapper af foran fjernsynet. Det er skønt med en stille og rolig aften!

Hvad har I brugt aftenen på? :)

Goodiebox June 2014

 photo 362FCC7A-9C1D-4CDC-A2BA-57D2B588CB1C_zpsmqonb457.jpg

I dag modtog jeg denne måneds goodiebox – og som altid gælder det, at den er spækket med lækre beauty produkter, som jeg glæder mig til at teste. Denne måneds tema er: Festival chick, og passer super godt ind, til en juni måned med en masse god musik, men samtidig også til alle de nyuddannede studenter, som kan have det med sig i studenterugen :) – Og stort tillykke til alle studenterne!

I boksen var der følgende:

– Lee Stafford Original Dry Shampoo. Jeg er kæmpe fan af tør shampoo, og bruger det tit, for at skåne mit hår for de mange hårvaske i løbet af ugen. Derfor glæder jeg mig til at teste denne tørshampoo, og se om det er en ny favorit!
– So Susan Conclealer Quad. Hvor man får fire forskellige concealere i én, så man kan dække sit behov, alt efter om det er rødme, mørke rander eller lignende. Og så har den en perfekt størrelse til tasken.
– Ink By Dennis Knudsen Eye Shadow Primer. En lækker primer, som holder din øjenskygge på plads hele dagen. Derudover er den vandfast, så den er både perfekt til en varm sommerdag og til en regnvejrsdag.
– Mesauda Milano Shine Flex Graffiti top coat. En lækker neglelak med sølv glimmer, som fungere som en top coat ovenpå en farvet neglelak. Når den tørrer, begynder den langsomt at krakelere og giver en fed effekt på neglene. Den skal snart testes :)
– Depend Nail Polish Remover Pads. Dejlig og bekvem neglelak fjerner i små pads, så man ikke skal slæbe rundt på både neglelak fjerner og vatrondeller. Her er alt samlet i én praktisk løsning. Det er lige noget for mig!
– Nivea Raspberry Rose Lip Butter. En lækker læbepomade, som både indeholder mandelolie og Vitamin E. Jeg har altid mindst en læbepomade med mig i tasken, og bruger det jævnligt, da jeg altid får tørre læber. Denne læbepomade har desuden en perfekt størrelse til tasken, og en flot indpakning :)
– Jorgobé Refreshing Scrub Mask. Dette er et 2-i-1 produkt, som både består af en skrubbecreme og en dybderensende ansigtsmaske. Det må blive en maske, jeg skal have teste i weekenden!

Har I modtaget jeres goodiebox? Hvis ikke, kan I tilmelde jer her.

God aften til jer!

Cinnamon buns

For et par dage siden lavede jeg disse lækre kanelsnegle! Det var helt sikkert en succes – og de er endnu bedre, når de er lune.

 photo 3C00164A-4595-45E4-9536-FBCC0A1769B4_zpswjjs4gi4.jpg

Opskrift (16 stk.)

Ingredienser

Dej
600 g mel
200 g smør
50 g sukker
50 g gær
2 æg
2 dl mælk

Remonce
150 g smør
250 g brun farin
2 spsk kanel

Yoghurt til pensling

Tilberedning

– Tag smørret ud og lad det blive blødt
– Bland alle ingredienser til dejen, undtagen smørret, og ælt det hele sammen
– Tilsæt smørret og ælt videre. Skal kun æltes til der ikke er for mange klumper tilbage i dejen
– Placér dejen på køkkenbordet og rul dejen ud til ca. 60×60 cm (firkanten skal gerne være så stor og tynd som muligt)
– Bland alle ingredienser til Remoncen sammen og smør på dejen, så det dækker hele fladen (dog ca. 1 cm fra kanten, så det er nemmere at folde sammen)
– Rul dejen sammen til en roulade og del det i 16 stykker
– Kom sneglene på en brandepande beklædt med bagepapir (4 på hvert led) og pres dem en smule flade
– Pensl kanelsneglene med yoghurt
– Lad dem hæve i en halv time – en time

 photo 9562C7D0-9689-4567-9699-170B6AC54F3A_zpss3ht2tnh.jpg

Bages ved 200 grader alm. ovn i ca. 15-20 minutter indtil de er gyldne. Ved de snegle jeg bagte, havde jeg de første ti minutter vendt en dyb brandepande på hovedet, og brugt som låg, da det hjælper til, at de hæver og bliver mere luftige. Derefter bages de uden låget/brandepanden de sidste ti minutter.

 

Et lille syndigt tip, jeg fik fra mine svigerforældre er, at de smager godt med en smule Nutella på (eller glasur selvfølgelig) – og det må jeg kun give dem ret i – mums!

Enjoy!

 

Older posts