My weekend #8

Chocolate buns & caramel

 I denne uge lavede jeg både chokoladeboller og lækre karameller, sammen med en sød veninde. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg begiver mig ud i dette! Især karamellerne – de blev tilpas bløde, så der ikke ryger en tand, når man spiser dem ;)

chokoladeboller2karameller3Chokoladeboller (ca. 14 stk.)

50 g gær
100 g smør
4 dl kærnemælk
1 tsk groft salt
2 spsk sukker
2 æg
800 g mel
100 g mørk chokolade
Æg til pensling

Tilberedning:
– Smelt smørret og bland det med kærnemælken
– Bland gæren deri og rør til den er opløst
– Rør salt, sukker og æg deri
– Ælt mel i dejen lidt af gangen til dejen er som tyk grød og ælt chokoladen i
– Ælt resten af melet i lidt af gangen til dejen er mættet og klistret (ælt den grundigt i 10 minutter – 5 minutter i røremaskine)
– Lad dejen hæve tildækket i 1 time
– Del dejen i 14 stykker og form dem til boller
– Lad bollerne efterhæve i 30 minutter
– Pisk et æg sammen og pensel bollerne
– Bollerne bages ved 200 grader alm. ovn i ca. 12 minutter

Karameller

1 ds. kondenseret mælk
120 g smør
2 spsk honning
150 g rørsukker (jeg brugte 100 g rørsukker og 50 g mørk muscuvado sukker)
Lidt havsalt
Evt. hakkede mandler, hasselnødder, pistachie nødder el. lign.

Tilberedning:
– Smelt alle ingredienserne i en gryde ved svag varme, indtil sukkeret er smeltet
– Når smørret er smeltet og sukkeret er opløst, skrues der op for varmen (der skal røres konstant)
– Massen skal koge i 10-15 minutter, og massen skal skifte farve
– Hæld massen i en firkantet form beklædt med bagepapir
– Massen skal afkøle i køleskabet i ca. 4 timer inden den skæres ud
– Når massen er størknet og kold, fjernes den fra formen ved at løfte i bagepapiret
– Skær karamellen ud i passende stykker og pak dem ind enkeltvis i bagepapir eller dyp dem i chokolade

Enjoy!

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My weekend #8